Ivan Sand & Rust

A Collection of NEIL YOUNG songs

IVAN SAND (vokal/harpe/guitar)
er en enestående fortolker af det musikalske univers Neil Young har skabt. Det enkle, ærlige, oprigtige og troværdige, har til alle tider kendetegnet hans virke, der bl.a. har taget inspirationen fra Neil Young til egne nye højder.


OLAV POULSEN (vokal/guitar)
har høstet stor anerkendelse som en eminent slideguitarist. Han bevæger sig ubesværet inden for genrer som blues, rock og country – ind imellem med en snert af orientalske og indiske overtoner.


GEORG OLESEN (bas)
Georg Olesen er bassist i rockgruppen tv·2. Derudover har han blandt andet indspillet og optrådt sammen med Lis Sørensen, Allan Olsen, Niels Hausgård og Poul Krebs.


NILS BO POULSEN (trommer & percussion)

er en levende og groovy trommeslager med stor live- og studio erfaring indenfor genrer der spænder fra pop/rock til blues og roots. Har været fast mand med bl.a. den danske blues guitarist og sanger Ole Frimer, singer songwriter Lasse Helner, samt fast del af det americana-inspirerede band Grace James.

Af Claus Rzenno


Fredag aften var Ivan Sand & RUST en tur forbi Kulturforeningen Grønkul i Odense.


Ivan og Neil er et godt match. Jeg har før hørt Ivan fortolke mester Young, men aldrig så fint som i fredags. Små to timer med et godt sangvalg fra de mest kendte som Harvest/Harvest Moon til det mere ukendte Soul Of A Woman (findes bl.a. på Blue note Café boksen). Det var på samme tid smukt, skævt og voldsomt rockende, sådan som det skal være, når vi snakker Neil. Jeg nød det hele og specielt Like A Hurricane samt Rockin’ In A Free World. Fantastiske musikere der bandt det hele sammen: Georg Olesen, bas (TV2), Mik Schack på vaskebræt/bækken samt Olav Poulsen, guitar). De ser meget tilbagelænede ud, men der var gnist og masser af energi i musikken. Så lærte jeg et nyt ord "luftlette" køretøjer (Mik) ifm blæsten på Storebælt - optakt til Like A Hurricane. Koncertens sidste tre numre (forud for ekstranummeret) faldt fint i tråd med verdens tilstand pt (om død, ødelæggelse og overlevelse) Ohio, Rock'in in the Free World samt Running Dry (Requiem for the Rockets). Suveræn aften - så glemte jeg alt om togaflysninger, regn og blæst - det var turen værd og heldigvis droppede jeg ikke turen, mens jeg ventede på Svendborg Vest.